Debatmøde:

På kanten

af arbejdsmarkedet

Der er store gevinster at hente både for borgeren, kommunen og samfundet, hvis de borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, kommer i job.

På et debatmøde på KLs konference Kommunaløkonomisk Forum 2017 fortæller Charlotte Hansen, projekt- og forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, hvad der ifølge forskningen skal til for at hjælpe de udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet.

I debatten deltager desuden repræsentanter fra Faxe Kommune, Vejen Kommune og Hjørring Kommune, som vil holde forskningsresultaterne op imod den kommunale virkelighed.

Debatmødet finder sted d. 13. januar 2017 og er en del af Kommunaløkonomisk Forum 2017, hvor der stilles skarpt på de mange spørgsmål til fremtidens velfærd: Hvilke knapper kan og skal der skrues på i det kommende årti for at få ligningen med de stramme rammer, det stigende demografiske udgiftspres og borgernes høje forventninger til velfærdservice til at gå op?

Kommunaløkonomisk Forum 2017 afholdes d. 12.-13. januar i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Læs mere om konferencen her, hvor du kan se programmet og tilmelde dig.

 

Relaterede emner