Småjob som bro til

arbejdsmarkedet

Ordinære løntimer i en virksomhed kan være en bro til (delvis) selvforsørgelse for udsatte borgere. Men der er en række punkter, man som beskæftigelsesmedarbejder skal være opmærksom på, når redskabet tages i brug.

Væksthuset og Odense Kommune har i 2017 samarbejdet om et udviklingsprojekt – Projekt Småjob – hvor man undersøgte, hvordan virksomhedspraktikker i ressourceforløb kan udmønte sig i ordinære løntimer. Væksthusets Forskningscenter har opsamlet og analyseret erfaringerne fra projektet.

Løntimer kan noget, som praktiktimer ikke kan
Erfaringsopsamlingen viser, at ressourceforløbsborgere reagerer positivt på de økonomiske incitamenter, der er i småjob-ordningen. Udsigten til at få flere penge mellem hænderne virker tillokkende for de fleste. Men det handler ikke kun om forbedring af ens økonomi. Borgerne oplever nogle sidegevinster ved aflønningen, som ofte er endnu vigtigere for dem. Det handler om følelsen af værdi, ansvar og øget uafhængighed fra systemet. Det at få løn kan derudover skabe en positiv selvfortælling og motivation hos borgerne, som medfører, at de bedre mestrer hverdagen og deres helbredsudfordringer.

Den type udviklingsproces kan en ulønnet virksomhedspraktik ikke igangsætte på samme måde.

Småjob: et meningsfuldt overgangsredskab
Erfaringerne viser, at dér, hvor både beskæftigelsesmedarbejdere, borgere og arbejdsgivere især oplever redskabet som meningsfuldt, er, når det anvendes som et overgangsredskab mellem ressourceforløb og fleksjob. Når der via en praktik er skabt et match mellem en borger og en arbejdsgiver, som gerne vil ansætte borgeren i fleksjob, kan man ved hjælp af ordinære løntimer ”lukke hullet” frem til rehabiliteringsteammødet og tilkendelsen af fleksjob. Det skaber stabilitet og sikkerhed for både borger og arbejdsgiver.

Omvendt oplever beskæftigelsesmedarbejderne, at det ikke altid giver umiddelbar mening for arbejdsgiverne at tænke i en kombination af praktiktimer og løntimer. For at kunne bruge småjob som en mulighed for at skabe gradvis udvikling er det nødvendigt, at arbejdsgiveren kan skelne mellem arbejdsopgaver, som borgeren kan udføre til fulde og få løn for, og arbejdsopgaver der trænes i en praktik sideløbende. Det kræver, at beskæftigelsesmedarbejderen er med til at sætte fokus på markedsværdi og værdiskabelse i dialogen med både arbejdsgiver og borger.

Timing er afgørende for succes
Der er meget forskellige erfaringer med, hvordan og hvornår man som beskæftigelsesmedarbejder bedst tager dialogen om lønnede timer med arbejdsgiver og borger. I nogle tilfælde har det været en fordel at introducere borgeren for muligheden for lønnede timer allerede fra starten af forløbet, da det har skabt en øget motivation hos borgeren. I andre tilfælde har det været en hæmsko for forløbet, at borgeren på forhånd havde en forventning om at få løn i forbindelse med praktik. Ligeledes er der arbejdsgivere, der foretrækker at ”få syn for sagen” gennem en praktik, før de vil tale om lønnede timer, mens andre arbejdsgivere gerne lader lønnede timer indgå i overvejelserne i forbindelse med praktiketableringen.

De blandede erfaringer peger altså på, at ansvaret for at time brugen af lønnede timer som redskab altid bør ligge hos den beskæftigelsesmedarbejder, der har det konkrete kendskab til både borgeren og virksomheden. Redskabet kan ikke ”serveres” ens til alle.

En erfaringsopsamling som afsæt for videre refleksion og debat
Resultaterne af analysen skal ikke opfattes som endelige konklusioner på området, idet datagrundlaget i analysen er meget beskedent. Det skyldes, at erfaringerne fra praksis med etablering af småjobs endnu er sparsomme. Analysen skal derimod ses som en opsamling af centrale opmærksomhedspunkter til videre refleksion i det fremadrettede arbejde med småjobs.

Fra Væksthusets Forskningscenter vil vi opfordre til at fortsætte refleksionerne omkring redskabets potentialer og mulige faldgruber. Eksempelvis ved at diskutere:

  • Hvordan får vi skærpet fokus på redskabet, uden at det bliver et mål i sig selv at iværksætte småjobs?
  • Hvordan bruger vi redskabet mest hensigtsmæssigt, så vi udnytter dets potentiale bedst muligt?
  • Er vi opmærksomme på ikke at stille borgere løn i udsigt, før deres arbejdsindsats har markedsværdi? – og omvendt: Fastholder vi borgere i praktik, som burde have løn?
  • Hvordan får vi flere virksomheder med på ideen om løn, når markedsværdien af borgerens arbejdsindsats er til stede?

 

DU KAN HENTE RAPPORTEN HER:
Ordinære løntimer som beskæftigelsesfremmende redskab i ressourceforløb

 

Relaterede emner