To nye udgivelser fra
BIP
I kølvandet på vores udgivelse tidligere på ugen (Aktiv beskæftigelsesindsats og progression) følger Væksthusets Forskningscenter op med yderligere to nye rapporter fra Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP).
Karakteristik af borgerne i BIP
Forskerne bag BIP har som noget nyt fået adgang til person-, sundheds- og kriminalitetsregistre i Danmarks Statistik. Det giver os mulighed for at karakterisere deltagerne i BIP nærmere, hvad angår deres uddannelsesbaggrund, deres sundhedstilstand, deres lovovertrædelser m.m. Alle dataanalyser i BIP er, som tidligere, foretaget af Professor i økonomi, Michael Rosholm, fra Aarhus Universitet.
Deltagerne i BIP er en udsat gruppe af borgere. Inden for de sidste fem år har gruppen som helhed kun været i job eller uddannelse 14% af tiden. 7 ud af 10 har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Op mod halvdelen har en psykiatrisk diagnose, og hver femte har lidelser i bevægeapparatet. Endelig har hver fjerde af de mandlige BIP-deltagere fået en dom efter straffeloven.
Analyserne viser imidlertid også, at BIP gruppen ikke adskiller sig markant fra den samlede gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Danmark. BIP omfatter altså i hovedtræk et repræsentativt udsnit af målgruppen.
Gode sagsbehandlere er en af nøglerne til at få udsatte borgere i job
Trods BIP borgernes udsathed, er det ikke borgernes omfang af problemer, der er afgørende for, om beskæftigelsessystemet formår at hjælpe dem ud i job eller uddannelse. Sagsbehandleren spiller en betydelig rolle. De nye analyser viser, at der er stor forskel på sagsbehandlernes effektivitet i forhold til at få udsatte borgere væk fra passiv forsørgelse. De mest effektive sagsbehandlere får op mod en fjerdedel af deres borgere i job eller uddannelse (23%), mens de mindst effektive får 7% i job eller uddannelse.
Når vi renser for borgernes karakteristika, bliver disse forskelle blot endnu større. Forskellene i effektivitet skyldes altså ikke, at de mest effektive sagsbehandlere har haft de mest ressourcestærke borgere at samarbejde med. Det fortæller os, at den tilgang, sagsbehandleren har til borgeren, og de muligheder sagsbehandleren tilbyder borgeren, er mere afgørende for succes.
Nyt beskæftigelsesbegreb
Fælles for de to nye rapporter er, at der tages afsæt i et udvidet beskæftigelsesbegreb. Borgeren defineres som beskæftiget, når vedkommende har en registreret eIndkomst – uanset om det er i kombination med en indkomstoverførsel. Det vil sige, at borgere i fleksjob og småjob (få ordinære løntimer) også regnes som i beskæftigelse. Det udvidede beskæftigelsesbegreb betyder, at vores model bestående af BIP-indikatorer, DREAM-data samt registerdata på sundheds- og kriminalitetsforhold opnår yderligere styrke i forhold til at kunne forudsige borgernes jobsandsynlighed.
DU KAN HENTE PUBLIKATIONERNE HER:
Karakteristika ved udsatte borgere og prædiktion af deres jobsandsynlighed
Effektive sagsbehandlerstrategier i beskæftigelsesindsatsen