Fra udsat til ansat -

set fra et arbejds-

giverperspektiv

I projektet gennemføres interviews med arbejdsgivere på 66 forskellige arbejdspladser, der har ansat udsatte ledige i varige job. Det vil sige i job på ordinære vilkår eller i fleksjob på minimum 15 timer om uge. I alle tilfælde er der tale om ansættelser uden aftalt tidsbegrænsning.

Arbejdsgiverne er blevet stillet en række relevante spørgsmål:
Hvordan er vejen frem til konkret ansættelse forløbet? Hvad har været afgørende for, at virksomhederne valgte at ansætte de pågældende personer? Hvilke forhold har været med til at ansættelsen lykkedes? Hvilke eventuelle udfordringer har der været på vejen til en ansættelse? Og sidst men ikke mindst, hvad har virksomhederne haft ud af at indgå i et samarbejde om at integrere og inkludere udsatte ledige på arbejdspladsen?

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Væksthusets Forskningscenter og Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er afsluttet i efteråret 2016.

Læs også pendanten til denne undersøgelse, som omvendt er baseret på interviews med tidligere udsatte ledige: Fra Udsat til Ansat – set fra et arbejdstagerperspektiv.

KONTAKTOPLYSNINGER
Du er velkommen til at kontakte projekt- og forskningsleder Charlotte Hansen eller Docent, ph.d. Mikkel Bo Madsen, Institut for Socialt Arbejde, Metropol, hvis du vil høre mere om projektet.

Charlotte Hansen, mobil 2888 1366, chh@vaeksthus.dk
Mikkel Bo Madsen, mobil 7248 9317, mail mbma@phmetropol.dk

UDGIVELSER
Fra udsat til ansat – set fra et arbejdsgiverperspektiv
Hovedpointer: Fra udsat til ansat – set fra et arbejdsgiverperspektiv

 

Relaterede emner