BIP-resultater får en rolle i den svenske
beskæftigelsesindsats
De svenske samordningsforbund kigger med begejstring over sundet og tager resultater og metoder fra Beskæftigelses Indikator Projektet til sig. BIP giver støtte til grundtanken bag samordningsforbundene: at tilbyde borgerne samtidige, sammentænkte indsatser. Nu vil forbundene også måle progression og arbejde med troen på borgernes jobchancer.
”Nu är det vetenskapligt bevisat: Samordnade insatser har störst effekt”. Sådan står der på forsiden af svenske Finsams nyhedsbrev, Samordningsnytt, fra maj 2019.
Overskriften henviser til resultaterne fra Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) om effekten af parallelle indsatser. De resultater præsenterede Væksthusets Forskningscenter i foråret 2019 for ca. 700 deltagere på den nationale Finsam-konference i Stockholm.
Konferencen blev startskud til en række samarbejder mellem Væksthusets Forskningscenter og flere lokale, svenske samordningsforbund. I Sverige står samordningsforbundene bag mange af de rehabiliterende indsatser, som tilbydes udsatte ledige, der skal ind på arbejdsmarkedet.
De gør det, som vi siger virker
BIP viser, at når en borger får en kombination af flere indsatser (jobrettede, opkvalificerende, sociale og helbredsrettede indsatser), skabes der størst progression i borgerens forløb mod arbejdsmarkedet.
Tilbydes borgeren derimod kun én indsats ad gangen, går progressionen væsentligt langsommere.
Størst effekt har det, når jobrettede indsatser indgår som en del af borgerens aktiveringsindsatser.
De svenske samordningsforbund gør det, som, BIP viser, virker. De tilbyder borgerne parallelle, koordinerede indsatser. Men forbundene har ingen evidens for, at de samordnede indsatser virker i forhold til at bringe borgerne nærmere beskæftigelse. Derfor kigger svenskerne med begejstring over sundet til Danmark, hvor progressionsmålinger fra BIP netop har vist, at parallelle indsatser har signifikant betydning for progressionen.
Implementerer progressionsmåling i praksis
Svenskerne er særligt optaget af det værktøj, der blev brugt i BIP til at måle borgernes progression. De vil gerne kunne følge med i, om de samordnede indsatser flytter deres borgere i den rigtige retning.
Både samordningsforbundet i Halland og Sjuhärads samordningsforbund har nu indledt et samarbejde med Væksthusets Forskningscenter om implementering af progressionsmålinger i deres borgerforløb. Indikatorer, progressionskort og andet materiale fra BIP er blevet oversat til svensk, og i december 2019 tager forskningscentret til Halland og underviser ledere og medarbejdere i brugen af måleværktøjet.
Troen på jobchancen: ’Den kan vi også arbejde med’
Ligesom jobcentrene i Danmark har gjort det, hæfter svenskerne sig også ved det resultat fra BIP, der viser, at den professionelles tro på borgerens jobchancer er en afgørende faktor for, om borgeren kommer i job.
Samordningsforbundene har hurtigt bidt mærke i, at fundene fra forskningen omkring ”troen på jobchancen” ikke er bundet til en dansk jobcenterkontekst. Det er et parameter, man alle steder kan tage fat på og arbejde med, uden at det først skal tilpasses en anden lokal kontekst.
I kølvandet herpå er Væksthusets Forskningscenter blevet inviteret til at afholde en række oplæg i Sverige i efteråret 2019, bl.a. for Samordningsforbundet Östra Södertörn og på en national konference afholdt af Sveriges Kommuner og Landsting. Det har også ført til et samarbejde med Malmökraften, der ønsker at arbejde videre med ”troen på jobchancen” i deres organisation.
Vi kan lære af samordningsforbundene
Set med danske, beskæftigelsesfaglige briller er samordningsforbundene en interessant konstruktion. Ifølge vores forskning kan samordnede indsatser potentielt være med til at nedbringe ledighedstiden, fordi borgerne ikke sidder fast i lange ledighedsforløb uden sammenhæng og fremdrift.
Derfor er det interessant for os at følge en praksis, der er anderledes end den danske. En udvidet horisont kan bidrage til øget refleksion over vores egen organisering af indsatser og give inspiration til at tænke nyt.
