Langtidslediges

arbejdsidentitet

Væksthusets Forskningscenter indgik i efteråret 2018 et samarbejde med to specialestuderende i sociologi fra Københavns Universitet. Specialet belyser, hvad der sker med arbejdsidentiteten, når et menneske mister sit job og er ledig i en længere periode. Dertil hvordan der arbejdes med langtidslediges arbejdsidentiteter i beskæftigelsesindsatsen, og hvilke dilemmaer der kan opstå i forbindelse med dette arbejde.

Specialet er baseret på kvalitative interviews med fem aktivitetsparate langtidsledige borgere, der tidligere har været i ordinær beskæftigelse og/eller har en uddannelse, samt de pågældende borgeres sagsbehandlere. Ved at anlægge både et borger- og et sagsbehandlerperspektiv gives en unik indsigt i de mekanismer, der, set fra begge perspektiver, er med til at danne en velfungerende relation og meningsfuld indsats, samt de dilemmaer og udfordringer der kan opstå i forbindelse hermed.

Årsagerne til borgernes ledighed skal findes i, at de hver især har været ramt af en række tilfældigheder såsom helbredsproblemer, ændringer på arbejdsmarkedet og livsbegivenheder, der har forårsaget og fastholdt dem i ledigheden. Specialet belyser dermed den kompleksitet og diversitet, der findes i aktivitetsparate langtidsledige borgeres ledighedshistorik og nuværende barrierer for at komme i job.

Specialet viser, at de fem aktivitetsparate langtidsledige borgere har bevaret en arbejdsidentitet på trods af op mod 40 års ledighed – om end der løbende er sket ændringer i deres arbejdsidentiteter. Arbejdsidentiteterne kommer til udtryk i borgernes fortællinger om egne erhvervsmæssige interesser, kompetencer og ønsker for et fremtidigt job.

Borgernes tilfredshed med og oplevelse af mening i beskæftigelsesindsatsen afhænger af, om der tages afsæt i den enkeltes individuelle ønsker og behov. Sagsbehandlerne fremstår i den forbindelse som centrale aktører for at dette lykkes, idet de kan anerkende borgerne ved at udvise interesse og forståelse for deres ønsker og behov i samtalerne, samt finde meningsfulde tilbud til borgerne.

Ifølge sagsbehandlerne er anerkendelsen af borgerens arbejdsidentitet og individuelle ønsker og behov afgørende for borgerens livskvalitet og arbejdsglæde. Det er med til at øge chancen for, at borgeren fastholdes i et fremtidigt job. Et paradoks ved sagsbehandlernes arbejde er dog, at en anerkendende tilgang delvist er i uoverensstemmelse med det officielle, politiske mål om hurtig beskæftigelse. At tilrettelægge en beskæftigelsesrettet indsats med udgangspunkt i borgerens arbejdsidentitet kan nemlig være en mere tidskrævende proces, end hvis sagsbehandlerne blot sendte borgerne ud i et hvilket som helst job.

Både sagsbehandlere og borgere oplever en række forhold forbundet med beskæftigelsesindsatsens rammer og tilbud, der udfordrer muligheden for, at borgernes arbejdsidentiteter anerkendes i beskæftigelsesindsatsen:

• Begrænset og mangelfuldt udbud af tilbud; særligt mangel på tilbud rettet mod at afhjælpe borgernes sociale og sundhedsmæssige udfordringer, herunder eksempelvis psykologhjælp.
• Mangel på tid til at afholde borgersamtaler og lave virksomhedsopsøgende arbejde. Dette beskrives som et resultat af en stor sagsstamme, omfattende dokumentationsarbejde og at sagsbehandlerne får flere borgere med svære diagnoser.
• Kravet om rettidig aktivering kan fremstå meningsløst, hvis der ikke på det pågældende tidspunkt er et relevant tilbud til den pågældende borger, eller hvis borgeren allerede har en aktivering planlagt i den nære fremtid.
• Kravet om opmatchning medfører at borgeren må skifte sagsbehandler, hvormed et eventuelt godt og tillidsfuldt samarbejde mellem borger og sagsbehandler afbrydes og skal opbygges på ny med den nye sagsbehandler. Dette er ifølge både borgere og sagsbehandlere en tidskrævende proces.
• Manglende viden om psykiske diagnoser udgør ifølge sagsbehandlerne et voksende problem, fordi deres sagsstamme inkluderer et stigende antal borgere med svære psykiske lidelser. Sagsbehandlerne peger i den forbindelse på, at det kan være svært at etablere en tillidsfuld relation og gensidig forståelse, hvis de ikke er rustede til at tale med borgerne om implikationerne af deres psykiske diagnoser.

Specialet stiller således skarpt på en række udfordringer og dilemmaer i beskæftigelsesindsatsen, der rejser en diskussion om, hvordan og med hvilke krav og mål indsatsen skal møde ledige borgere med komplekse udfordringer.

Projektet er afsluttet i foråret 2019.

KONTAKTOPLYSNINGER
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte forfatterne Anna Høeg Rasmussen og Sarah Maria Brandt:

Cand.scient.soc Anna Høeg Rasmussen, mobil 40 58 11 89, mail annahrasmussen@hotmail.com
Cand.scient.soc Sarah Maria Brandt, mobil 27 15 15 46, mail sarahmariabrandt@gmail.com

LINKS TIL UDGIVELSER FRA PROJEKTET
En dilemmafyldt beskæftigelsesindsats (hovedpointer fra specialet)
Arbejde for enhver pris? (selve specialet)