Khadiija og syv andre kvinder fortæller om
livet i Danmark
Væksthusets Forskningscenter har udgivet en samling af autentiske fortællinger fra kvinder med somalisk baggrund under navnet ”Mit liv i Danmark” fortalt af Khadiija og 7 andre kvinder. Udgivelsen blev lanceret d. 2o. juni 2019 i forbindelse med en stor konference med fokus på, hvordan vi kan hjælpe flere kvinder med somalisk baggrund ind på arbejdsmarkedet.
”Mit liv i Danmark” fortalt af Khadiija og 7 andre kvinder indeholder otte gribende fortællinger fra otte kvinder med somalisk baggrund. De har deres oprindelsesland til fælles, men er ellers vidt forskellige. Kvinderne er kommet til Danmark med forskellige forudsætninger, forskellige personligheder og egenskaber samt forskellige ønsker og håb for fremtiden.
Fortællingerne giver et sjældent indblik i de tanker og livsanskuelser, som hver enkelt kvinde har omkring sig selv og sin deltagelse i det danske samfund. Vi håber, at kvindernes fortællinger kan inspirere til nye veje at gå i indsatsen for at hjælpe ledige kvinder med somalisk baggrund til et bedre liv i Danmark med arbejde, egen indtægt og uafhængighed af systemet.
Du kan downloade publikationen her:
”Mit liv i Danmark” fortalt af Khadiija og 7 andre kvinder