Hvilken betydning har det for beskæftigelsesmedarbejderens tro på en borgers jobchance, hvis borgersamtalen flyttes væk fra jobcentret?
Samlet set vidner deltagernes læring om, at der er en lang række af potentialer at hente i de professionelles mulighed for at vælge mellem flere forskellige kontaktformer i deres samarbejde med borgerne. Potentialer, som også kan videreføres til en Corona-fri hverdagskontekst i jobcentrene.
Da samfundet lukkede ned som følge af Covid19 opstod en oplagt mulighed for at undersøge betydningen af kontaktformen, da beskæftigelsesmedarbejderne i en lang periode var nødsaget til at mødes med deres borgere via telefoniske eller virtuelle platforme. Blandt projektdeltagerne opstod en nysgerrighed på at undersøge, om og hvordan andre kontaktformer har indflydelse på beskæftigelsesmedarbejdernes muligheder for at udtrykke, overføre og fastholde deres forventninger til borgerne. I den forbindelse har nogle af beskæftigelsesmedarbejderne haft særligt fokus på styring og rammesætning i samtalerne, mens andre har været optagede af kommunikative aflæsningsmuligheder og forskelle mellem verbalt og kropsligt sprogbrug.
Der kan være fordele såvel som ulemper ved forskellige former for kontakt til borgerne. Nogle af deltagerne har oplevet en overraskende proaktivitet og større initiativtagen fra borgerne i telefoniske samtaler, hvilket har højnet deres tro på borgernes jobchancer. Andre har erfaret, at nogle borgere kan have lettere ved at gemme sig væk og undvige spørgsmål i telefonen, hvilket har haft den modsatte effekt.