I Projekt ”Troen på borgernes jobchance” bruger deltagerne begreber som ”troen på jobchancen”, ”troen på borgeren” eller blot ”troen på” som en fælles referenceramme for det fænomen, vi er gået sammen om at undersøge. Samtidig er der dog langt fra enighed om, hvordan fænomenet, de forskellige udtryk refererer til, skal defineres.
Grundlæggende finder vi i jobcentrene to gennemgående spor i måden at tale om medarbejdernes ”tro på borgernes jobchancer”.
I det ene spor ser medarbejdere og ledere ”troen” som en påvirkelig størrelse. Den omtales som unik for hvert enkelt borgersamarbejde, og den kan have udsving, alt efter hvilke inputs, der kommer fra borgeren selv og fra de samarbejdspartnere, der er rundt om medarbejderen. For eksempel kolleger, nærmeste leder eller en arbejdsgiver.
Denne forståelse er i overensstemmelse med socialpsykologiske teorier om, at troen på, at en anden person kan lykkes med sit mål, opstår i og påvirkes af en omkringliggende kontekst. I denne optik kan vi med fordel sidestille medarbejdernes tro på borgernes jobchancer med det mere præcise begreb medarbejdernes forventninger til borgerne.
I det andet spor omtales ”troen” som en bagvedliggende og generel størrelse, der danner grundlag for medarbejdernes tilgang til alle deres borgere. Den omtales for eksempel som et menneskesyn, et værdigrundlag eller en leveregel.
Her kan vi med fordel oversætte medarbejdernes tro på borgernes jobchancer til begrebet medarbejdernes mindset.
Forventninger og mindset er vidt forskellige ting og giver derfor vidt forskellige udgangspunkter for at arbejde med ”troen på jobchancen” i den beskæftigelsesfaglige praksis.
Eksempelvis må man som leder have klarhed over, hvilken forståelse man taler ind i, når man vil ”styrke troen på jobchancen” i sin medarbejdergruppe.