Hvilken indflydelse har beskæftigelsesmedarbejdernes interne sprogbrug om borgerne på deres tro på borgernes jobchancer?
Sprog er magtfuldt, fordi det smitter. Igennem sproglige udtryk og vendinger er det muligt at overføre forventninger, forforståelser og holdninger til andre mennesker. Sprog kan således være med til både at fastholde og forandre opfattelser af en given situation eller person.
I dette tema vil vi sætte fokus på, hvordan beskæftigelsesmedarbejdernes måder at tale med hinanden om borgerne kan være med til at påvirke deres forventninger til borgerne og deres tro på, at borgerne kan komme i arbejde.
Sprogbruget om borgerne opdeler vi i den uformelle og den formelle omtale af borgerne.
Den uformelle omtale af borgerne
Her vil vi se nærmere på det sprog, medarbejderne møder hinanden med på gangen og foran kaffemaskinen.
- Bærer deres dialoger præg af optimisme og forhåbninger på borgernes vegne?
- Eller er dialogen farvet af afmagtsfølelser og frustrationer?
Den formelle omtale af borgerne
Nogle af projektdeltagerne har selv haft fokus på, hvilke ord de bruger om borgerne ved sagsoverleveringer, og hvilken virkning det har på deres forventninger til borgerne, om der er sprogligt fokus på borgernes ressourcer eller begrænsninger.
I projektet har der også været en nysgerrighed på kommunikationen om borgerne på formelle møder, hvor medarbejderne genfortæller deres borgersager for hinanden i forbindelse med sparring. Da der altid er mere end én måde at udlægge en borgers sag på, vil vi undersøge, hvordan medarbejderne sammensætter deres fortællinger om borgerne.
Vi har fokus på, hvordan beskæftigelsesmedarbejdere via sproget kan skabe nuancerede fortællinger om borgerne, som øger deres oplevelse af handlemuligheder i borgersamarbejdet, og ad den vej også forstørrer deres tro på borgerens muligheder.