Hvilken indflydelse har beskæftigelsesmedarbejdernes interne sprogbrug om borgerne på deres tro på borgernes jobchancer?
Sprog er magtfuldt, fordi det smitter. Igennem sproglige udtryk og vendinger er det muligt at overføre forventninger, forforståelser og holdninger til andre mennesker. Sprog kan således være med til både at fastholde og forandre opfattelser af en given situation eller person.
I dette tema vil vi sætte fokus på, hvordan beskæftigelsesmedarbejdernes måder at tale med hinanden om borgerne kan være med til at påvirke deres forventninger til borgerne og deres tro på, at borgerne kan komme i arbejde.
Inspiration fra narrativ teori og metode
Med inspiration fra narrativ teori og metode vil vi se nærmere på det sprog, medarbejderne bruger om borgerne ved sagsoverleveringer, og hvilken virkning det har på deres forventninger til borgerne, om der er sprogligt fokus på borgernes ressourcer eller begrænsninger.
Vi er også nysgerrige på kommunikationen om borgerne på formelle møder, hvor medarbejderne genfortæller deres borgersager for hinanden i forbindelse med sparring. Da der altid er mere end én måde at udlægge en borgers sag på, vil vi undersøge, hvordan medarbejderne sammensætter deres fortællinger om borgerne.
Vi har fokus på, hvordan beskæftigelsesmedarbejdere via sproget kan skabe nuancerede fortællinger om borgerne, som øger deres oplevelse af handlemuligheder i borgersamarbejdet, og ad den vej også forstørrer deres tro på borgerens muligheder.