I dette tema ser vi nærmere på, hvordan beskæftigelsesmedarbejderne oplever, at de kan give udtryk for deres tro på borgernes jobchance i selve dialogen med borgerne.
Mange medarbejdere omtaler ”troen på jobchancen” som noget, de kan overføre til borgerne – som et budskab med afsender og modtager, eller som et slags brændstof, de kan tanke borgerne op med.
- Hvilke overvejelser og strategier har medarbejderne, når de skal udtrykke deres “tro” over for borgerne?
- Oplever medarbejderne at kunne videregive positive forventninger til borgerne, så borgerne selv tror mere på deres egne evner og muligheder?
- Hvad betyder non-verbal kommunikation i samtalen? Hvad sker der for eksempel, hvis medarbejderen siger ét, men udstråler noget andet?
- Hvordan kan medarbejderne med forskellige tilgange til borgeren åbne og lukke for en bestemt slags dialog?
Nogle deltagere har eksperimenteret med direkte at sige ’jeg tror på dig’, eller med at inddrage forskellige redskaber og virkemidler i samtalen med henblik på at understøtte ”troen på jobchancen”. Andre har sat fokus på samtalens set-up og deres forberedelse inden samtalen som et vigtigt element for at kunne styre dialogen med borgerne i en bestemt retning.
Borgerens udtryk påvirker også dialogen
I dialogen påvirkes medarbejderen også af borgerens udtryk og responser. I dette tema vil vi derfor også være nysgerrige på den rolle, som borgeren spiller i samtalerummet.
Ligesom vi ser nærmere på, hvad medarbejderen siger og spørger til i samtalen, vil vi også undersøge, hvad medarbejderen lytter efter, og hvilke udsagn fra borgeren, medarbejderen griber i samtalen og handler på.
Hvordan påvirker dialogen mellem de to samtaleparter medarbejderens forventninger til borgeren?