Hvad sker der, når beskæftigelsesmedarbejderen har høje forventninger til borgerens jobchancer, men lave forventninger til de eksterne samarbejdspartnere, som medarbejderen er afhængig af for at nå i mål med indsatsen for borgeren?
I arbejdet med at bringe borgeren tættere på job eller uddannelse har beskæftigelsesmedarbejderen ofte en række samarbejdspartnere uden for jobcentret. Det kan være andre afdelinger i kommunen, som eksempelvis socialafdelingen eller familieafdelingen. Og det kan være aktører uden for kommunen, eksempelvis praktiserende læger, psykiatrien eller uddannelsesinstitutioner.
Når professionelle med forskellige baggrunde mødes i et tværfagligt samarbejde omkring en borger, opleves det nogle gange som mindset, der støder sammen. Forskellige fagpersoner får øje på noget forskelligt og tillægger borgerens karakteristika og adfærd forskellig betydning og vægtning. Nogle medarbejdere oplever eksempelvis, at deres positive forventninger til, at borgeren kan komme på arbejdsmarkedet, kommer under pres, hvis sundhedsprofessionelle vurderer, at borgeren ikke har tilstrækkelig arbejdsevne.
Forventninger spiller en rolle i det tværorganisatoriske samarbejde. Ikke kun forventninger til borgeren, men også fagprofessionelles forventninger til hinanden.
Påvirkning fra pårørende
Et andet eksempel på mindset, der støder sammen, er beskæftigelsesindsatsen for de unge, hvor samarbejdet med de unges forældre ad flere omgange er blevet omtalt som dilemmafyldt i løbet af projektperioden. Medarbejdernes oplevelse er, at forældres forventninger til de unges formåen kan påvirke samarbejdet på forskellige måder – især når forældrene er med til samtalerne i jobcentret. Nogle gange har forældre lave forventninger til, hvad den unge kan klare, og søger at skærme den unge mod for høje krav fra jobcentrets side. Andre gange har forældre meget høje forventninger til den unges præstation og søger at presse den unge mod en bestemt uddannelsesvej.
Forventninger fra pårørende påvirker ikke alene borgeren selv, men også beskæftigelsesmedarbejderen, der enten kan blive usikker på, hvad der er realistisk for borgeren at kunne klare, eller frustreret over at netværket omkring borgeren ikke arbejder mod samme mål.