Hvilken sammenhæng er der mellem at tro på en borgers jobchance og at sætte handlinger i gang i borgerens forløb? Er det troen på jobchancen, der fører til handling, eller handling der fører til troen på jobchancen?
Dette tema kaster lys på forskellige dilemmaer omkring handling:
- Kan beskæftigelsesmedarbejderen tro på, at borgeren kommer i job, uden at sætte aktiviteter i værk?
- Skal medarbejderne være risikovillige og prioritere, at der sker noget i borgerens forløb, eller skal de prioritere at være grundige og afsøgende, før de handler?
- Hvad ligger til grund for beskæftigelsesmedarbejdernes valg af tilbud til borgerne?
I en række sager så nogle projektdeltagere, at medarbejdernes ”tro på jobchancen” var til stede, men samtidig var der i mange af sagerne ikke sket noget i flere år. Det vakte en nysgerrighed i projektet, som flere deltagere på tværs af kommuner har forfulgt: Kan beskæftigelsesmedarbejderen tro på, at borgeren kommer i job, uden at sætte aktiviteter i værk?
Forskellige fagpersoner omkring borgeren kan have forskellige holdninger til, hvornår en borger er klar til at komme i gang med en aktivitet. Nogle vil skabe fremdrift og handle hurtigt, mens andre vil vente på den rette timing.
Medarbejdernes handlemønster og handlerum
Vi vil se nærmere på, hvorfor beskæftigelsesmedarbejderen handler, som han eller hun gør. Eksempelvis satte en gruppe projektdeltagere sig for at undersøge bevæggrunde bag valg af tilbud. De kunne se, at der var store forskelle på, hvem der brugte hvilke tilbud hvor meget. Valgte kollegerne tilbud efter, hvad der var nemmest, fordi de eksempelvis selv kunne beslutte at sætte tilbuddet i gang? Valgte de det tilbud, de havde mest kendskab til, eller det tilbud, hvor de havde en god relation til eksempelvis en anden aktør? Eller valgte de det tilbud, som de forventede bedst muligt kunne bringe borgeren tættere på job eller uddannelse?
I løbet af projektperioden er der i de deltagende jobcentre også sket ændringer i organisationen, som har spillet ind i forhold til beskæftigelsesmedarbejdernes handlerum. Et sted kom der pludselig fokus på, hvad fratagelse af muligheder for at anvende bestemte tilbud gjorde ved medarbejdernes tro på borgernes chancer for at komme i job eller uddannelse, da de fik en melding fra ledelsen om, at der skulle spares penge resten af året. Hvad gør det ved troen på jobchancen, hvis medarbejderen ikke kan vælge det tilbud, vedkommende vurderer som det bedste til at rykke borgeren tættere på job?