Ph.d. nærstuderer kontekstens betydning
for jobeffekter
Virksomme indsatser må der til for at hjælpe ledige i arbejde. Men hvad får egentlig de virksomme indsatser til at virke? Det undersøger Esben Højmark i et nyt ph.d.-projekt. Han dykker ned i alle de omkringliggende forhold, der påvirker, om en beskæftigelsesindsats slår til eller slår fejl.
Esben Højmark vil i sit ph.d.-projekt skabe ny viden om, hvilke betingelser der skal være til stede, for at beskæftigelsesindsatser til aktivitetsparate ledige virker og skaber progression mod job.
Til daglig arbejder Esben som fuldmægtig i STAR og analyserer tal og tendenser i Flere skal med 2 projektet. Flere skal med 2 udgør nu også casen i hans ph.d. Ifølge Esben mangler der viden om, hvad der gør indsatserne i Flere skal med 2 virkningsfulde.
Vi har mødt Esben til en snak om formålet med hans erhvervs-ph.d., der over de næste to år bliver til i et samarbejde mellem STAR, Aalborg Universitet og Væksthusets Forskningscenter.
Medarbejderen virker, og virkeligheden virker – men hvordan?
”I STAR siger vi, at medarbejderen virker, og virkeligheden virker”, fortæller Esben. ”Vi har evidens for, at medarbejderen gennem sin relation til borgeren og sin tro på borgeren kan forbedre borgerens chancer for at få job. Vi har også evidens for, at virksomhedsrettede indsatser ude på rigtige arbejdspladser virker som noget af det eneste.”
”Men hvad er det ved medarbejderen og virkeligheden, der virker?”, spørger Esben. ”Det er det, jeg vil undersøge”.
Esben folder hurtigt selv sit spørgsmål ud med flere spørgsmål, han håber at skaffe svar på:
”Tesen er, at folk indgår i en række uformelle læringsprocesser ude på virksomhederne, som er med til at øge deres arbejdsmarkedsparathed. Men hvad skal der til, for at den læring sker? Er det ligegyldigt, hvad man sætter borgeren til at lave i en praktik, eller er det vigtigt, at borgeren får nogle arbejdsopgaver, der stemmer overens med hans egne ønsker?”
”Og hvad er det i medarbejder-borger-relationen, der får borgeren til at tro mere på sine egne evner? Betyder det noget, om medarbejderen bruger bestemte samtaleredskaber til at fremhæve borgerens ressourcer, for eksempel CV’et? Eller om medarbejderen holder samtalen et andet sted end på jobcentret?”
Kontekster er lige så vigtige som indsatser
Esbens pointe er, at kontekster er altafgørende for, om indsatser, der i gennemsnit kan påvises at have positiv effekt på borgernes progression, rent faktisk vil skabe progression i det enkelte tilfælde.
Den samme indsats leveres forskelligt fra medarbejder til medarbejder og fra jobcenter til jobcenter, ligesom den samme indsats modtages forskelligt fra borger til borger afhængig af borgerens karakteristika og situation.
Esben interesserer sig derfor lige så meget for kontekster som for selve indsatserne. Kontekster modererer indsatsernes effekt, forklarer han. Det vil sige, at de enten puster liv ind i eller suger kraft ud af de (i gennemsnit) virksomme indsatser.
Esben vil bruge virkningsevaluering som metode til at teste, hvordan forskellige kontekstvariable og indsatser spiller sammen, og om de har en kausal sammenhæng med outputtet af en indsats.
”Ved hjælp af en virkningsevaluering undersøger man populært sagt, hvad, der virker for hvem, hvornår”, forklarer han.
Ruller på en vidensbølge, der allerede er sat i gang
Esben håber, at ph.d.’ens resultater vil kunne bruges ude i jobcenterpraksis, når indsatser skal tilrettelægges. Med viden fra ph.d.’en kan medarbejderne have opmærksomhed på de kontekstuelle betingelser, de skal sørge for er til stede, når de planlægger en indsats til en borger. Det kan skabe et bedre afsæt for at opnå endnu mere effektive indsatser.
Ifølge Esben er ph.d.’en det naturlige næste skridt at tage for at få mere anvendelsesorienteret og generaliserbar viden om kontekstens betydning.
”Ph.d.’en bidrager ind i en vidensbølge, der allerede ruller”, siger Esben. ”Vi har allerede solid viden, om hvad der virker, fra blandt andre Væksthusets Forskningscenter og tidligere STAR-projekter om virksomhedsrettet indsats. Det er den viden, jeg bygger ovenpå”.
Væksthusets Forskningscenter understøtter Esbens ph.d.-projekt ved at indgå i en faglig følgegruppe og stå til rådighed for vidensudveksling og sparring.