Løntimer virker bedre
end nyttejob
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med flygtninge-/ indvandrerbaggrund er en af de grupper, som klarer sig bedst over tid, når de får løntimer. Det viser ny analyse, der undersøger forløb med løntimer for 5 forskellige grupper af aktivitetsparate.
”Vi har ingen viden om, at nyttejobs skulle være en god måde at få indvandrere i job på.” Det sagde professor Jacob Nielsen Arendt fra Rockwoolfonden i sidste uge til A4 Beskæftigelse. Udtalelsen kom efter regeringens udmelding om at droppe krav om nyttejobs som en del af arbejdspligten.
Vi har til gengæld fået ny viden om, at småjobs er en god måde at hjælpe netop den målgruppe i job.
Faktisk er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med flygtninge-/ indvandrerbaggrund en af de grupper, som klarer sig bedst over tid, når de får løntimer. Det viser den nye analyse fra Væksthusets Forskningscenter: ”Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job?”. Analysen er opdelt på 5 forskellige ”klynger” med hver deres karakteristika.
Herunder zoomer vi ind på de forskningsresultater, som omhandler Klynge 3 i analysen: Flygtninge og indvandrere. Vi sammenligner klyngen med hele gruppen af aktivitetsparate, der har fået ordinære løntimer.
Flere løntimer i længere tid
- Gennemsnitligt arbejder alle småjobbere 8,1 timer om ugen i deres første måned med løntimer. Klynge 3 starter højere med 9,2 timer om ugen. Det er det højeste start-timeantal blandt klyngerne.
- Gennemsnitligt har alle småjobbere 5,4 måneder med ordinære løntimer. Klynge 3 ligger markant højere: De har 8,3 måneder med løntimer.
Færre falder tilbage i offentlig forsørgelse
- To år efter første løntime er 23 % af alle småjobbere i fuldtidsjob. Det er også tilfældet for Klynge 3.
- Efter 2 år bidrager 24 % af alle småjobbere delvist til egen forsørgelse ved stadig at have løntimer. I Klynge 3 er tallet højere: 30 % har stadig løntimer efter 2 år.
- Efter 2 år er 50 % af alle småjobbere tilbage i fuld offentlig forsørgelse. I Klynge 3 er det kun 44 %, der falder tilbage til offentlig forsørgelse.
Hvilket fokus giver resultaterne anledning til?
Konklusionen er, at løntimer hjælper gruppen i job. Endda i højere grad end gennemsnittet blandt alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der får løntimer.
Ifølge Chef for Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Liebak Hansen, er netop den konklusion et vigtigt indspark til den kommende proces, hvor aftalen om arbejdspligt skal udmøntes i et konkret lovforslag:
”Allerede nu har beskæftigelsesministeren været ude og sige, at nyttejobs ikke skal have den høje prioritet, der ellers var lagt op til. Det er rigtigt positivt. Det næste, som politikerne med fordel kan overveje, er at flytte fokus væk fra antal timer og i stedet fokusere på at give kompetencegivende og virksomhedsrettede tilbud. Lidt populært sagt er det alt andet lige billigere og bedre at give de rigtige tilbud end at nå op på 37 timers aktivering. I hvert fald hvis målgruppen gerne skal ende med at komme i job.”
Du kan læse mere om klyngeanalysen her.