Rosholm: Løntimer virker
– og forskellen er opsigtsvækkende
Halvdelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med løntimer kan komme i job eller bidrage til egen forsørgelse på 2 år. Det viser forskning fra Væksthusets Forskningscenter. En ny analyse følger 22.000 aktivitetsparate, der har haft løntimer, og sammenligner deres forløb med hele gruppen af aktivitetsparate.
Vi har fået ny afgørende viden om et redskab, der virker for de kontanthjælpsmodtagere, der i dag er længst fra arbejdsmarkedet.
Væksthusets Forskningscenter har samarbejdet med Aarhus Universitet om en ny analyse:
Det er Michael Rosholm, professor på Aarhus Universitet og medlem af regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, der står bag den nye analyse, som netop er offentliggjort.
”Analysen viser, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der får løntimer, klarer sig markant bedre end den samlede gruppe af aktivitetsparate. Der er ikke lavet reel forskning på området før, så det er nyt, at vi kan sige, at vi nu ved, at løntimer rent faktisk ser ud til at virke. Det er vigtig viden for de beslutninger, der skal tages i 2024 om fremtidens beskæftigelsesindsats,” siger Michael Rosholm.
Opsigtsvækkende resultater fra en omfattende analyse
Analysen fra Væksthusets Forskningscenter er en kvantitativ forløbsanalyse, der tager udgangspunkt i 93.462 kontanthjælpsmodtagere. Helt overordnet kalder Michael Rosholm analysens resultater for opsigtsvækkende:
”To år efter den første løntime er lidt over halvdelen enten kommet i fuldtidsjob eller er med til at bidrage til egen forsørgelse via løntimer. Til sammenligning er det kun 12 % af den generelle gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der efter to år enten er kommet i fuldtidsjob eller bidrager til egen forsørgelse via løntimer.
22,7 % af de aktivitetsparate, der opnår løntimer, er kommet i ordinært job på fuld tid to år efter, at de fik den første løntime. Til sammenligning er det kun 5,8 % af den samlede gruppe af aktivitetsparate, der er i fuldtidsjob efter to år.
Det er sjældent, vi ser så markante forskelle. Der er helt klart et potentiale i det her redskab, som kan rykke en gruppe med komplekse problemstillinger, og som ofte har været uden for arbejdsmarkedet i lang tid. Gruppen rykker sig typisk ikke mod arbejdsmarkedet af sig selv.”
Politisk skal vi interessere os mere for de redskaber, vi ved, der virker
Selvom der har været fokus på ordinære løntimer hen over en årrække, har vi rent forskningsmæssigt været i tvivl, om løntimer er et godt beskæftigelsesfagligt redskab. Forskningsmæssigt har løntimer været underbelyst. Det er første gang, der nu kommer reelle forskningsresultater omkring løntimer på beskæftigelsesområdet.
”Beskæftigelsesområdet er et komplekst felt præget af mange holdninger – ikke altid begrundet i forskning. Vi har en højaktuel debat om, hvad der er de mest effektive redskaber, der retter sig mod arbejdsmarkedet. Igennem årene er der blevet sat forskellige tiltag i gang. Og vi kigger ind i en fremtid, hvor regeringen vil reformere hele området.
Nu skal vi forholde os til de ting, vi rent faktisk ved, virker. Den nye analyse viser tydeligt, at der er noget, som vi skal kigge nærmere på som samfund. Vi skal forholde os til, hvordan vi får udnyttet potentialet omkring løntimer optimalt for de grupper, der har gavn af den indsats,” pointerer Michael Rosholm.
