Ordinære løntimer – en bro
til selvforsørgelse?
Gennem de seneste 5-7 år har der været stigende fokus på at anvende ’ordinære løntimer’ i beskæftigelsesindsatsen som et tiltag på vejen mod job. STAR har søsat en række projekter, der har afprøvet dette redskab, og i Flere skal med I, II og III er det et centralt element, der også opsættes resultatkrav til. Det har betydet et stigende fokus i jobcentrene på anvendelsen af løntimer som redskab til forskellige målgrupper af ledige med komplekse udfordringer.
Trods flere projekterfaringer med løntimer eksisterer der endnu ikke forskning på området, der kan belyse ordinære løntimers indvirkning på borgernes beskæftigelsessituation over tid. Vi ved således ikke, om ordinære løntimer er en effektiv trædesten for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige på deres vej mod job og selvforsørgelse.
Formålet med dette projekt er at skabe forskningsbaseret viden om emnet. Projektet har aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som målgruppe og vil besvare følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan klarer aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som opnår ordinære løntimer, sig efterfølgende på arbejdsmarkedet, når de sammenlignes med en tilsvarende gruppe, som ikke fandt løntimer?
Forskningsspørgsmålet belyses både via en kvantitativ og en kvalitativ analyse.
Den kvantitative analyse baseres på registerdata og vil udarbejde en statistisk model til vurdering af sandsynligheden for at overgå fra løntimer til selvforsørgelse. De statistiske forløbs- og effektanalyser gennemføres af professor i økonomi fra Aarhus Universitet, Michael Rosholm, der også stod i spidsen for dataanalysen i Beskæftigelses Indikator Projektet.
Det er forventningen, at der ud fra de kvantitative analyser kan identificeres en række klynger med forskellige karakteristika og forskelle i beskæftigelseseffekter. Klyngerne dannes på baggrund af DREAM-data samt data fra helbreds- og kriminalitetsregistre. Et eksempel på en klynge kan være midaldrende, enlige mænd uden hjemmeboende børn, der har en psykisk lidelse samt lang ledighedshistorik og lavt uddannelsesniveau.
Den kvalitative analyse tager afsæt i de klynger, som den kvantitative analyse finder, og baseres på interviews med henholdsvis:
- aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der modtager eller har modtaget ordinære løntimer
- virksomheder, der har erfaring med at ansætte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i løntimer
- beskæftigelsesmedarbejdere, der har erfaring med at anvende løntimer til målgruppen
Den kvalitative analyse har til formål at skabe en dybere forståelse af de fænomener og forløbshistorier, der fremkommer ved de kvantitative analyser. Interviewpersonernes erfaringer med løntimer og vurderinger af redskabet vil bidrage til en helhedsforståelse af løntimers potentialer og begrænsninger set ud fra de involverede aktørers perspektiv.
Den kvalitative analyse udføres af Væksthusets Forskningscenter.
Projektet løber fra 2023-2024.
KONTAKTOPLYSNINGER
Du er velkommen til at kontakte forskningschef Charlotte Liebak Hansen, hvis du er interesseret i at høre mere om projektet.
Charlotte Liebak Hansen, mobil 2888 1366, chh@vaeksthus.dk
LINKS TIL UDGIVELSER FRA PROJEKTET
