Skjult potentiale hos ikke-vestlige
kontanthjælpsmodtagere?
Beskæftigelsessystemet er ikke gode nok til at tilbyde udsatte ledige med ikke-vestlig baggrund den rette kombination af indsatser, der er målrettet deres hovedudfordringer. Det er en af årsagerne til, at borgere med ikke-vestlig baggrund – særligt kvinderne – har en markant lavere beskæftigelsesgrad end borgere med dansk baggrund.
Det er alt andet lige lettere at hjælpe mennesker, som ikke har komplekse problemer, i job. Kompleksiteten i flygtninge og indvandreres barrierer for at komme i job er ikke nødvendigvis stor. Derfor bør en større andel kunne hjælpes i job med den rette kombination af indsatser. Det viser resultater fra Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP).
Indsatsen skal modsvare udfordringen
De ikke-vestlige, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har gennemsnitligt et bedre psykisk helbred, færre diagnoser og lavere medicinforbrug end de danske aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. De har desuden en mere solid familiebaggrund og er bedre til at klare hverdagen. Til gengæld har de en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end de danske aktivitetsparate borgere. De ikke-vestlige borgere har mindre erfaring med og viden om det danske arbejdsmarked samt en lavere uddannelsesbaggrund.
Til trods for at hovedudfordringen blandt kontanthjælpsmodtagere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er manglende erfaring med det danske arbejdsmarked, får de i markant mindre omfang end de danske kontanthjælpsmodtagere tilbudt jobrettede indsatser (f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud eller jobsøgningskurser) af deres jobcenter. I stedet tilbyder jobcentret dem i højere grad opkvalificerende indsatser.
Opkvalificering – eksempelvis sproglig opkvalificering – er en relevant indsats, men resultater fra BIP viser, at opkvalificeringen ikke i sig selv skaber fremdrift mod job. Det gør den først, når den kombineres med en jobrettet indsats.
Beskæftigelsessystemet kan altså blive bedre til at tilbyde ikke-vestlige, aktivitetsparate ledige jobrettede indsatser, der modsvarer deres hovedudfordring og dermed giver dem øget førstehåndsviden om og berøring med det danske arbejdsmarked. Hvis den jobrettede indsats samtidig kombineres med en opkvalificerende indsats, vil det øge de ikke-vestlige borgeres sandsynlighed for at komme i job. Dette er især aktuelt for kvinderne, som har en væsentligt lavere beskæftigelsesgrad end mændene. Der er et potentiale i gruppen af ledige indvandrerkvinder, som vi som samfund kan blive bedre til at udnytte.
Uudnyttede ressourcer blandt kvinder med somalisk baggrund
Kvinder med somalisk baggrund er et godt eksempel på en gruppe af flygtningekvinder, hvis potentialer på det danske arbejdsmarked overses i beskæftigelsesindsatsen og i samfundet som helhed. De somaliske kvinder har som gruppe den laveste beskæftigelsesgrad blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund i Danmark.
Kvalitativ forskning blandt de somaliske kvinder viser, at den lave arbejdsmarkedsdeltagelse sjældent er selvvalgt. Kvinderne ønsker at blive en del af det danske samfund gennem uddannelse og arbejde. De vil gerne være uafhængige af offentlig forsørgelse og være gode forbilleder for deres børn.
Nogle af kvinderne har uddannelser og arbejdsmarkedserfaring med fra hjemlandet, men de oplever, at deres formelle kvalifikationer ikke bliver anerkendt på det danske arbejdsmarked. Andre oplever, at dårlige danskkundskaber står i vejen for at få et job, men at de ikke længere får tilbud om sproglig opkvalificering. Fælles for kvinderne er en oplevelse af, at jobcentret har en meget smal palette af tilbud til dem. Kvinderne savner viden om jobsøgning, om spillereglerne på arbejdsmarkedet og om mulighederne inden for forskellige brancher. Når de bliver tilbudt virksomhedspraktikker, er det ofte på arbejdspladser uden jobperspektiv, og kvindernes forhåbninger om ansættelse efter endt praktik slukkes derfor gang på gang.
Efter mange år i Danmark og mange år i beskæftigelsessystemet har nogle af de somaliske kvinder opgivet drømmen om uddannelse og arbejde. Andre arbejder stadig på at nå den.
Hvad bør beskæftigelsessystemet gøre anderledes?
På KL’s Integrationstræf i Odense d. 10. september 2019 kan du høre mere om vores forskningsbaserede anbefalinger til, hvad beskæftigelsessystemet bør sætte ind med for at hjælpe flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i job. Her holder forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Liebak Hansen, oplæg under overskriften Skjult potentiale hos ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere?
