Fra udsat til ansat
– set fra et
arbejdstagerperspektiv
Mennesker på kanten af arbejdsmarkedet er en værdifuld kilde til viden om, hvordan beskæftigelsesindsatsen virker i praksis. Derfor har vi i dette projekt lyttet til nogle af de tidligere udsatte borgere, der har taget rejsen fra langtidsledighed til fast job. Ved at studere deres fortællinger bliver vi nu bedre i stand til at besvare spørgsmålet: Hvilke faktorer er afgørende for, at udsatte ledige finder og fastholder et job?
Ifølge analysen hæfter borgerne sig typisk ved et eller flere vendepunkter i deres ledighedsforløb, som har været afgørende for, at de i dag er i fast job. Analysens blik for vendepunkterne i borgernes fortællinger sætter fornyet fokus på, hvad det er for virksomme mekanismer i beskæftigelsesindsatsen, der skal være til stede, og som er er afgørende for at styrke udsatte borgeres muligheder for at komme i varigt job.
Undersøgelsen bygger på interviews med 24 tidligere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som alle er lykkedes med at få job. Størstedelen af interviewpersonerne har langvarig offentlig forsørgelse bag sig og har samtidig haft fysiske og/eller psykiske udfordringer at slås med.
Analysen er gennemført af Rambøll for Væksthusets Forskningscenter og er en del af Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP). Den er samtidig en pendant til virksomhedsundersøgelsen ”Fra udsat til ansat – set fra et arbejdsgiverperspektiv”, som Væksthusets Forskningscenter udgav i oktober 2016.
DU KAN HENTE PUBLIKATIONEN HER:
Fra udsat til ansat – set fra et arbejdstagerperspektiv