Faglig refleksiv

På baggrund af omfattende feltarbejde i et dansk jobcenter har Leif Tøfting Kongsgaard undersøgt, hvad der skal til, for at en organisation lykkes med kollegial sparring, feedback og udviklingen af en fælles faglig refleksiv praksis. Og, ikke mindst, hvad der kan stå i vejen for dette.

Samlet set viser afhandlingen, at en faglig refleksiv praksis er noget, der skal arbejdes bevidst og strategisk med, hvis den skal foregå. Alle efterspørger mere refleksion, men beskæftigelsesfeltets høje tempo, høje produktionskrav og krav til aktiviteter på forskellig vis kommer ofte i vejen.

Afhandlingen viser også vellykkede eksempler på refleksiv praksis og indeholder bud på, hvordan man kan udvikle en refleksiv organisation.

 

Afhandlingen bidrager med følgende fund:

• Dilemmaer i frontlinjen er reelle og mangfoldige. Der skal afvejes mellem ressourcer, borgeres forventninger, forskellige bud på, hvad problemstillingen handler om, forskellige løsningsmuligheder og meget mere. Afhandlingen viser empirisk en lang række af sådanne dilemmaer.

• Faglig refleksiv praksis. Afhandlingen indkredser begrebet om refleksiv praksis med rødder til John Dewey og Donald Schön. Der foreslås en typologi over refleksiv praksis omfattende instrumentelle, multiperspektiviske, kritiske og selvrefleksive refleksioner.

• Tempo. Der argumenteres for, at der er en modsætning mellem højt tempo og muligheden for at dvæle i en faglig refleksiv praksis. Det handler ikke kun om tid, men om det tempo, som møder afvikles i, orienteringen mod at ’producere og drifte’ og de mange politiske og styringsmæssige dagsordner, der accelererer tempoet. Det handler om at ’komme videre’ og ’handle’. Det vises, hvordan refleksioner ikke opstår af sig selv, men skal skabes organisatorisk. Oaser af refleksioner skal hegnes ind.

• Tal og målinger. Tal og målinger tilflyder beskæftigelsesfeltet i en lind strøm. Disse burde kunne indgå som læring i de faglige refleksioner, men lukker i stedet for refleksionerne. Det vises, gennem en ’tallenes etnografi, hvordan tal og målinger ikke kun producerer viden, men i høj grad også producerer handlinger i form af forsvarende narrativer, krav om at ’gøre noget’ eller fejringer, når tallene er ’gode’. Afhandlingen giver et konkret indblik i ’det, som bevidstheden om tal og målinger’ skaber.

• Begrundelser og viden. Afhandlingen viser, hvilke typer af begrundelser og viden, der sættes i spil i refleksionerne. Det vises, hvordan særligt begrundelser, der angår lovgivning, sundhedsviden og systemets organisering bringes i spil. Professionsviden, teori og forskning optræder langt sjældnere. Betydningen af at arbejde på et professionsfelt uden en formaliseret profession diskuteres.

• Refleksionens hvordan. Der gives en række eksempler på ’vellykkede refleksive processer’, hvor de virksomme elementer af refleksionens hvordan trækkes frem.

• Organisatorisk dilemmahåndtering. I et afsluttende kapitel præsenteres en model over organisatorisk dilemmahåndtering. Der argumenters for, at en organisations evne til at udholde dilemmaer har en psykologisk, en opmærksomhedsmæssig, en kulturel og en kompetencemæssig komponent.

• Peer level accountability. Der argumenteres for, at det er muligt at udvikle en organisations evne til faglig refleksiv praksis, hvor kolleger og ledere arbejder kritisk konstruktivt med de dilemmaer og afvejninger, som kerneopgaven indeholder. Dermed er afhandlingen også et indspark i debatten om styring vs. frihed. En mellemposition er at arbejde målrettet med en kritisk refleksiv faglighed, der skal forvalte denne frihed.

 

Kontaktoplysninger
Du er velkommen til at kontakte Leif Tøfting Kongsgaard, hvis du vil høre mere om ph.d. afhandlingen.

Leif Tøfting Kongsgaard, mobil 4040 8809, mail: lk@vaeksthus.dk

 

LINK TIL PUBLIKATION
Faglig refleksiv praksis. En undersøgelse af organisatorisk dilemmahåndtering og refleksivitet i velfærdsarbejdets frontlinje.