Aktive indsatser får
udsatte ledige i job
I 2010 konkluderede Rigsrevisionen, at aktivering ikke havde nogen positiv beskæftigelseseffekt på gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Siden har der været tvivl om, hvorvidt den aktive beskæftigelsesindsats er pengene værd.
I en ny analyse baseret på progressionsdata fra Beskæftigelses Indikator Projektet dokumenteres det nu for første gang, at aktivering gør en forskel. Udsatte ledige, der deltager i et virksomhedsrettet tilbud eller i et tilbud om vejledning og opkvalificering, oplever gennemsnitligt større fremskridt mod job end udsatte ledige, der ikke aktiveres. KORA har foretaget den nye analyse, som viser, at en virksomhedsrettet indsats øger den lediges chance for at komme i job med mellem 45 og 85 pct.
KORA har i analysen undersøgt sammenhænge mellem aktivitetsparate lediges deltagelse i forskellige typer aktivering og deres progression mod job, målt ved en række indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. Væksthusets Forskningscenter har stillet progressionsdata fra BIP til rådighed for analysen.
Analysen dokumenterer, hvorfor der er positive beskæftigelseseffekter for ledige, der har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud. En virksomhedsrettet indsats er det mest effektive redskab til at skabe progression hos den ledige på en række afgørende parametre. Virksomhedsrettede indsatser kan eksempelvis øge den lediges jobidentitet, forbedre den lediges selvvurderede helbred og styrke den lediges sociale kompetencer.
Analysen viser også, at vejlednings- og opkvalificeringstilbud i nogen udstrækning kan være med til at øge udsatte lediges arbejdsmarkedsparathed. Ledige, der har deltaget i denne type tilbud, har progression på en række af de indikatorer, der hænger sammen med øget jobsandsynlighed. Også denne type aktivering er altså bedre end ingen aktivering, når det handler om at rykke udsatte kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet.
STAR har finansieret analysen, som er gennemført af KORA. Publikationen kan hentes her.