Sønderborg satser på beskæftigelses-

faglighed

I Jobcenter Sønderborg er de godt i gang med at oparbejde en beskæftigelsesfaglig tilgang til arbejdet med udsatte ledige. Det har krævet en forstyrrelse udefra, ligesom det fortsat kræver et kontinuerligt ledelsesfokus at holde fast i beskæftigelsesfagligheden.

”Der har været en større socialfaglighed end beskæftigelsesfaglighed, især med de udsatte grupper”, siger Marianne Krarup, chef for myndighed i arbejdsmarkedsafdelingen i Sønderborg Kommune. Marianne pinpointer hermed, hvorfor Jobcenter Sønderborg valgte at sætte fokus på beskæftigelsesfagligheden i deres beskæftigelsesindsats.

Jobcenter Sønderborg besluttede i foråret 2019 at arbejde aktivt med at få beskæftigelsesfagligheden ind under huden på de ansatte. Væksthusets Forskningscenter blev hyret til at stå for et 6 måneders kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ledere i tre afdelinger. Formålet med forløbet var at styrke medarbejderne i at turde handle og igangsætte en jobrettet forandring i de udsatte lediges liv.

Marianne Krarup fortæller her om jobcentrets udbytte af kompetenceudviklingskurset i beskæftigelsesfaglighed, samt hvordan hun selv forsøger at indarbejde beskæftigelsesfagligheden i jobcentrets ledelseskoncept.

Afmægtige sagsbehandlere
Da Marianne for få år siden tiltrådte som ny chef i arbejdsmarkedsafdelingen i Sønderborg Kommune, ønskede hun at få et førstehåndsindtryk af jobcentrets praksis. Hun valgte derfor at overvære medarbejdernes borgersamtaler. Marianne fik øje på, at medarbejderne ofte havde svært ved at handle arbejdsmarkedsrettet i samarbejdet med de udsatte borgere:

”Der var et meget helbredsorienteret fokus, frem for et fokus på at guide borgeren videre. Helbredsproblemerne fyldte så meget, at de kom til at afmægtige sagsbehandlerne. Af frygt for at signalere, at man ikke tog borgerens problemer alvorligt, har medarbejderne givet plads til problemfortællingerne og ventet på, at borgeren selv blev klar til handling.”

Efter at have gennemført kompetenceudviklingsforløbet er jobcentermedarbejdernes socialfaglige fokus nu ved at vende sig i retning af et mere beskæftigelsesfagligt fokus.

’Vi er faktisk blevet forstyrret!’
Kompetenceudviklingsforløbet har ifølge Marianne medvirket til, at det at udvise tro på borgernes muligheder for at komme i arbejde er blevet et meget mindre abstrakt begreb for medarbejderne. Medarbejderne har fået konkrete værktøjer, der hjælper dem med at få øje på vejene til arbejdsmarkedet, og de kan i højere grad se deres egen rolle i at hjælpe borgerne til at nå deres jobmål. Forstyrrelsen udefra har været afgørende, fortæller Marianne:

”Væksthuset har været gode til at udfordre og konkret forstyrre os. Medarbejderne tør nu i højere grad at risikere noget på borgernes vegne. Hvis ikke vi tør, så kommer borgerne heller ikke til at risikere noget. Forløbet har givet medarbejderne mod til at udfordre borgerne på en positiv måde. Det kræver mod at turde tro på, at der er noget, der kan lade sig gøre, og også bruge den tro til at handle”.

Efter kurset har ledergruppen med Marianne i spidsen iværksat flere tiltag for at holde fast i arbejdet med beskæftigelsesfagligheden.

Sætter beskæftigelsesfaglighed på dagsordenen på ledermøder
Ledergruppen har besluttet, at overskriften for hvert andet af ledermøderne er beskæftigelsesfaglighed. En beslutning, der kræver, at både Marianne som afdelingschef og driftslederne står fast, for der er altid presserende driftsopgaver at diskutere:

”Det kræver vedholdenhed, og at vi tager ansvar for at holde fast. Det skrider nemt. Vi fristes til at arbejde med det, der ligger lige for. Hvorfor skal vi ikke tale om de forestående budgetreduktioner? Nej, vi skal arbejde med beskæftigelsesfagligheden!”.

’Ord skaber spor’
Marianne fortæller, at ledere – inklusiv hende selv – såvel som medarbejdere har svært ved at aflære at bruge begreber som ”de tunge borgere”, ”det lange, seje træk”, eller ”dem, vi har tilbage”. På ledermøderne forsøger ledergruppen at italesætte og synliggøre de steder, hvor nuværende praksis clasher med beskæftigelsesfagligheden.

”Ord skaber spor”, siger Marianne, som ønsker at være ambassadør for, at man på ledelsesniveau også øver sig i at udvise troen på, at jobcentret formår at hjælpe borgerne ud på arbejdsmarkedet.

Skruer op for den kollegiale sparring
Ledelsen har sat i struktur, at medarbejderne fortsat mødes i de ”træningssgrupper”, som blev etableret i forbindelse med kompetenceudviklingskurset. Det er ifølge Marianne et af de vigtige tiltag for at understøtte medarbejderne i at søge sparring, som en vigtig del af det beskæftigelsesfaglige arbejde.

Grupperne består af 3-4 kolleger, der træner konkrete redskaber fra undervisningen i deres praksis, eksempelvis virksomhedsanalyse og brug af skalaspørgsmål i praktikopfølgninger. Medarbejderne reflekterer over redskabernes virkning, ligesom de træner det at bruge hinanden til sparring og feedback.

Lederne følger træningsgruppernes arbejde tæt. Marianne understreger, at træningsgrupperne ikke er et midlertidigt tiltag. ”Der er ingen slutdato”, siger hun, ”de kører på ubestemt tid, for vi har brug for mere faglig sparring på beskæftigelsesmuligheder”.