Sådan viser du dine forventninger gennem
ord, krop, ting og handlinger
Som beskæftigelsesmedarbejder kommunikerer du din tro på borgerens jobchance både gennem dit talesprog, dit kropssprog, dine handlinger og de redskaber, du tager i brug i en samtale. Ny viden om ”troen på jobchancen” hjælper dig til at blive mere bevidst om din kommunikation af forventninger i mødet med borgeren.
Forskning har vist, at det er afgørende at tro på den ledige borgers jobchancer, da det øger borgerens sandsynlighed for at få arbejde. Men hvordan overfører beskæftigelsesmedarbejdere deres tro til borgeren? Skal de bare sige det ligeud – ”jeg tror på, at du kan komme i job!” – og så stiger borgerens jobchance?
I en ny analyse fra Projekt ”Troen på borgernes jobchance” har vi opsamlet beskæftigelsesmedarbejderes erfaringer med at udtrykke positive forventninger til borgerne. Analysen viser, at det i mange tilfælde faktisk er virksomt at tale højt om sine positive forventninger til borgeren i ansigt-til-ansigt møder. Samtidig viser erfaringerne også, at det ikke nødvendigvis virker blot at proklamere sin ”tro” højlydt i mødelokalet.
”Jeg tror på, at du kan komme i job, fordi…”
Udsagnet ”jeg tror på, at du kan komme i job” kan i mange tilfælde virke som tomme ord for borgeren, hvis det står alene i kommunikationen. Ifølge medarbejderne bør udsagnet ledsages af en begrundelse, for at borgerne føler, at medarbejderens positive forventninger er berettigede.
Analysen giver et indblik i forskellige former for sprogbrug, medarbejderne har brugt til at udtrykke deres positive forventninger til borgerne. Nogle medarbejdere bruger det ressourcefokuserede sprog til at holde fokus på de kompetencer, borgeren allerede har og kan anvende på arbejdsmarkedet. Andre medarbejdere har haft succes med midlertidighedens sprog, som sprogligt lægger op til, at både borgeren selv og borgerens udfordringer kan forandre sig.
Medarbejderne oplever, at disse sproglige virkemidler fungerer godt sammen med forskellige direkte verbale opmuntringer til borgeren.
Medarbejderen udtrykker sine forventninger multimodalt
I analysen viser vi, at beskæftigelsesmedarbejderens forventninger til borgeren kommer til udtryk multimodalt. Det vil sige på flere måder, og ikke kun gennem det talte sprog.
I analysen kan du læse, hvordan fire modaliteter tages i brug, når medarbejderne udtrykker deres forventninger i ansigt-til-ansigt møder med borgerne:
- Talesproget – det, medarbejderen siger med ord.
- Kropssproget – det, medarbejderen udstråler med krop og ansigt.
- Materialer – de genstande i rummet, medarbejderen gør brug af.
- Handlinger – det, medarbejderen gør (eller undlader at gøre).
Når forventninger ikke kun signaleres med ord, er det vigtigt at tænke over, om der er overensstemmelse mellem de budskaber, man sender via de forskellige modaliteter. Signalerer medarbejderens handlinger og kropssprog det samme budskab, som det medarbejderen udtrykker med ord? Hvis medarbejderen sender parallelle budskaber, der er i uoverensstemmelse med hinanden, risikerer vedkommende, at det ene budskab annullerer det andet.
Sådan øger du chancen for, at borgeren modtager budskabet
Når medarbejderne udtrykker deres positive forventninger til borgerne, er formålet, at borgerne opnår større tro på sig selv og i kraft heraf udfører handlinger, der bringer dem tættere på job.
Men én ting er at sende et budskab afsted til borgeren. Noget andet er, hvordan borgeren modtager det, og om den ønskede virkning opnås. Der kan være mange årsager til, at leveringen ikke går som planlagt og budskabet ikke vækker genklang hos borgeren. I boksen nedenfor har vi oplistet fire ting, du selv kan gøre for at øge chancen for, at borgeren tager dit budskab om positive forventninger til sig.
Fakta om analysen
Analysen Sig det med ord, krop, ting og handlinger opsamler og videreformidler beskæftigelsesmedarbejderes perspektiv på overførsel af forventninger fra medarbejder til borger i et ansigt-til-ansigt møde. Analysen er baseret på erfaringer fra aktionslæringsprojekter, som medarbejdere i fire jobcentre har gennemført i perioden 2018-2020 for at hjælpe os med at blive klogere på fænomenet ”troen på jobchancen”.