Mød os til KL’s Beskæftigelsestræf
28. februar
Deltager du på årets Beskæftigelsestræf i Odense? Så læg vejen forbi Væksthusets stand, hvor du kan hente viden, analyser, kursusbeskrivelser og konkrete værktøjer, som du kan gå direkte hjem og bruge.
I standen kan du møde en af træffets oplægsholdere, Leif Tøfting Kongsgaard, der står klar til at diskutere forskningsresultaterne fra sin ph.d. afhandling ”Faglig refleksiv praksis”. Studiet viser, at der er brug for plads til kritiske refleksioner i beskæftigelsesindsatsen, hvor fagfæller sammen sparrer og udfolder dilemmaer. Men tempo, tal, målinger og systemkrav kommer ofte i vejen. Kom og hør mere om, hvordan I fremmer en kritisk refleksiv praksis i din organisation, hvor dilemmaer deles og læring øges.
→ Læs mere om faglig refleksiv praksis her.
Lea Egemose Graae står klar til at fortælle om forskningen fra Projekt ”Troen på borgernes jobchance”. Gennem to år har fire kommunale jobcentre arbejdet med forskellige prøvehandlinger, der kan påvirke troen på jobchancen. Kom og hør, hvad vi i fællesskab med kommunerne har lært – og hvad vi fortsat er i gang med at blive klogere på.
→ Læs mere om troen på borgernes jobchance her.
Du kan også møde Anne Sandberg Holm i standen. Hun er specialiseret i skræddersyet kompetenceudvikling, hvor ledere og medarbejdere arbejder med faglig refleksiv praksis og troen på borgernes jobchance i praksis. Anne kan fortælle om alt fra små greb i hverdagens praksis til større kursustilbud. Kom og få en snak om, hvordan jeres organisation kan skabe en stærkere beskæftigelsesfaglighed, der giver bedre resultater for borgerne.
→ Se tilbud om kurser og kompetenceudvikling her.
Vi ses til Beskæftigelsestræf!