Troen på jobchancen –

Første analyse fra praksisforskningsprojektet ”Troen på borgernes jobchance” er nu i luften. Analysen stiller skarpt på beskæftigelsesmedarbejderes forventninger til deres borgere, og hvordan det at tro på en borgers jobchance kan anskues – i teorien såvel som i praksis.

 

Hvad er det der ”troen på”?
Er det troen på, at borgeren kommer i uddannelse?
Er det troen på, at borgeren kan flytte sig et lille skridt?
Er det troen på, at jeg selv kan tro, og hvad sker der, hvis jeg ikke gør det?
Er det så lige pludselig mig, der ikke kan gøre mit arbejde godt nok?
Altså, det er sådan lidt, hvor er barren henne?
Hvad er det for en størrelse?

 

Sådan reflekterer en projektdeltager i projektets opstartsfase. Ligesom projektdeltagerne har vi været optaget af, hvad ”troen på jobchancen” egentlig er for en størrelse.

Den første analyse fra Projekt ”Troen på borgernes jobchance” indkredser og begrebsliggør fænomenet. Analysen tilbyder nye perspektiver på ”troen på jobchancen” som fænomen og giver samtidig ledere og medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen nye begreber at tale og reflektere ud fra.

Teorier om det fænomen, vi studerer, bruger ikke begrebet ”tro”, men derimod begrebet ”forventninger”. I den teoretiske del af analysen ser vi på, hvordan forventninger opstår og formes i interaktionen med andre, og hvilken betydning de kan få i mødet mellem mennesker. Vi trækker på teoretiske begreber fra både psykologi og sociologi og bringer også et kognitivt perspektiv i spil i forhold til tilblivelsen af forventninger.

I vores samarbejde med jobcenterpraksis er det blevet klart for os, at beskæftigelsesmedarbejderne taler om ”troen på jobchancen” på meget forskellige måder og omsætter det til noget forskelligt i deres arbejde med borgerne.

I vores empiri genfinder vi på den ene side den teoretiske forståelse af ”troen på jobchancen” som et sæt påvirkelige forventninger til de specifikke borgere, medarbejderne aktuelt samarbejder med. På den anden side finder vi samtidig en anden forståelse af ”troen på jobchancen” som et mere generelt mindset hos medarbejderne, der går forud for mødet med de konkrete borgere.

Specifikke forventninger og generelt mindset er to vidt forskellige forståelser af samme fænomen. Når nogle medarbejdere taler om ”troen” som et mindset, mens andre taler om ”troen” som et sæt forventninger, kan de komme til at tale forbi hinanden, selvom de refererer til samme begreb.

Vi argumenterer for, at de to grundforståelser giver helt forskellige udgangspunkter for at arbejde med ”troen på jobchancen” i den beskæftigelsesfaglige praksis. Derfor kan det være givtigt ikke kun analytisk, men også i det beskæftigelsesfaglige arbejde, at være opmærksom på, hvilken forståelse, man som leder eller medarbejder taler ind i, når man arbejder med at øge bevidstheden omkring ”troen på borgernes jobchance”.