“Hvis hun tror, jeg kan,
så kunne det være,
jeg skulle prøve”
Et nyt speciale fra Aalborg Universitet dykker ned i 7 ledige borgeres fortællinger om samarbejdet med deres beskæftigelsesmedarbejder i jobcentret. Specialet undersøger, hvad der skal til, for at medarbejderens tro på borgerens jobchancer præger borgerens syn på egne evner og muligheder.
Nogle borgere får et mere optimistisk syn på deres muligheder på arbejdsmarkedet, når jobcentermedarbejderen udtaler positive forventninger og begrunder sin tro på, at det kan lade sig gøre for borgeren at få job. Andre oplever positive forventninger som en stemning eller energi i rummet, der ikke behøver italesættes og forklares, men som giver borgeren en følelse af at blive ”heppet lidt på”.
Det fortæller vores studentermedhjælper Sofie Kirkegaard Nielsen, som sammen med to medstuderende netop har færdiggjort sit speciale med titlen: Tror min jobkonsulent på mig?
Positive forventninger fra jobcentret gør indtryk på borgerne
Specialet bygger på en grundantagelse om, at borgerens tiltro til sine egne evner og muligheder er stærkt påvirkelig af beskæftigelsesmedarbejderens tro på borgerens chancer for at komme i job eller uddannelse.
Borgernes erfaringer med overførelsen af medarbejderens tro på jobchancen er derfor helt centrale for at opnå viden om, hvordan medarbejderens forventninger til borgeren påvirker samarbejdet og indsatserne.
”Specialet handler om det, som borgerne beskriver og oplever”, fortæller Sofie. ”Borgerne oplever rent faktisk, at jobcentermedarbejderne udviser en tro på, at de kan komme i arbejde, men på meget forskellig vis. Det kan være gennem gestikulationer og kropssprog, gennem sproglige italesættelser eller gennem konkrete handlinger, medarbejderen sætter i værk for at hjælpe borgeren”.
Og hun er også utroligt god til at have kropssproget med, når hun tror på én med de der smil, og den der varme hun sender, så man får både følelsen og hører det samtidig: ”Jamen jeg troede på dig, og du gjorde det sgu!”.
Det har så ligesom også fået mig til, nå men okay, så er det egentlig ikke så skræmmende, når hun beder mig om en ny ting.
(Borgercitat fra specialet)
Borgerne i undersøgelsen har altså ikke svært ved at få øje på og mærke medarbejdernes tro på, at de kan komme i job. Borgerne beskriver det som positive forventninger til deres fremtidsmuligheder, og forventningerne har som oftest en gunstig virkning i deres samarbejde med medarbejderen, fortæller Sofie.
Jeg har faktisk prøvet, at de sagde sådan direkte: ”Jeg tror på dig. Jeg tror på, at du kan gøre det.” […]
Selv når jeg har været helt fucked up, eller hvad man skal sige, i situationer, hvor det har været sagt, så har jeg måske været oprevet, og har måske ikke kunne mærke det med det samme, men jeg har aldrig glemt det.
Så det betød noget bagefter, og det betød noget lige på den anden side af, at du tænker, ”men det kan ikke lykkes”.
(Borgercitat fra specialet)
En forsinket, men vigtig virkning
Det er dog ikke altid, at de positive forventninger får indvirkning på borgerens tro på sig selv og sine fremtidsmuligheder i det øjeblik, hvor medarbejderen udtrykker dem, siger Sofie.
”Hvis borgerne er i en periode i deres liv, hvor det går dårligt, kan de have svært ved at acceptere høje forventninger. De kan føle sig overrumplet af en for stor tro på deres jobchancer fra medarbejderens side. Det kan gøre, at de snarere mærker det som et forventningspres end en opbakning”, siger Sofie. ”Alligevel fortæller nogle borgere også, at da de fik det bedre, kunne de huske, at jobcentermedarbejderen troede på dem, og så fik det faktisk betydning for dem på et senere tidspunkt”.
God relation kan fremme virkningen – regler og rammer kan begrænse
Ifølge Sofie har det en betydning, hvilken relation borgeren og medarbejderen har til hinanden. Positive forventninger til borgeren har større indvirkning, hvis medarbejderen er betydningsfuld for borgeren, og hvis borgeren oplever at blive mødt med anerkendelse og forståelse fra medarbejderens side.
Omvendt kan italesættelser af positive forventninger opfattes som tomme ord, hvis borgeren føler sig behandlet som ”et nummer i rækken”, hvis borgeren oplever mange medarbejderskift eller manglende opfølgning fra jobcentrets side.
Borgerne kan også opleve medarbejderens tro på, at de kan komme i job, som mindre vigtig, hvis de samtidig har en oplevelse af, at medarbejderen ikke har mulighed for at gøre det, vedkommende mener er bedst for borgeren, på grund af regler og lovgivning.
”På den måde kan ledighedssystemets institutionelle rammer også være med til at sætte en begrænsning for virkningen af, at den professionelle har positive forventninger”, konkluderer Sofie.
Du kan læse specialet her:
Tror min jobkonsulent på mig?
Der hjalp hun mig virkelig og lavede et rimelig vildt krumspring, for at jeg kunne komme [i praktik] i den butik […].
Det gav mig en kæmpe følelse af sådan shit mand. Altså, jeg tror det betyder meget for en, når man har været lang tid i systemet.
Det som skiller de fine nok fra de rigtig gode, det er dem, som på en eller anden måde kan det der ekstra.
(Borgercitat fra specialet)
Hvis du vil vide mere om undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte specialegruppen:
Sofie Kirkegaard Nielsen, 23 96 08 38, sofiekirkegaardnielsen@gmail.com
Laura Bundgaard Bay, 30 26 88 83, baylaura15@gmail.com
Mathilde Thea Lund Schmidt, 61 26 42 71, Mathilde-s@live.dk