Somaliske kvinders fortællinger om arbejde

og ledighed

Tre ud af fire somaliske kvinder i Danmark over 30 år modtager offentlig forsørgelse. En ny forskningsrapport viser, at den høje ledighed ikke er selvvalgt.

I en ny analyse fra Væksthusets Forskningscenter har vi ladet de somaliske kvinder selv komme til orde og fortælle om deres oplevelser med det danske arbejdsmarked og det offentlige system. I alt har 50 kvinder med somalisk baggrund medvirket i undersøgelsen.

Analysen viser, at kvinderne har en stor interesse for arbejde og uddannelse. De vil gerne være forbilleder for deres børn, realisere deres drømme, sikre familien en bedre økonomi og slippe for afhængigheden af det offentlige system. De fleste af kvinderne i undersøgelsen har enten været under uddannelse eller i arbejde i Somalia. Nogle af kvinderne har formået at uddanne sig videre i Danmark og/eller opnået arbejde. Flertallet af de somaliske kvinder har dog aldrig fået ordentligt fodfæste på det danske arbejdsmarked.

Ofte omtales somaliske kvinder i Danmark som en samlet gruppe med fælles kendetegn. Den nye undersøgelse viser, at de somaliske kvinder er meget forskellige. Forskelligheden viser sig eksempelvis ved, at nogle kommer fra storbyen og har gået på lange eller mellemlange uddannelser, mens andre kommer fra landet og har ikke anden uddannelse end grundskole. Kvinderne er også forskelligt stillede i forhold til arbejdserfaring, civilstand, antal børn, og om de er flygtet eller familiesammenførte. Ligeledes de er vidt forskellige, hvad angår personlige styrker og udfordringer. Trods forskellighederne er der dog også fællestræk hos kvinderne, der går igen. Lighedspunkterne viser sig især ved, at kvinderne generelt er fællesskabsorienterede, søger foreningslivet og har stor solidaritet og ansvarsfølelse for hinanden. Derudover ved en religiøs identitet, som blandt andet viser sig ved, at alle de interviewede kvinder bærer religiøs hovedbeklædning.

Kvindernes selvrapporterede årsager til ledighed omhandler en bred pallette af forhold. De oplever blandt andet at blive bremset af en manglende udnyttelse og anerkendelse af deres medbragte kompetencer fra Somalia. Derudover peger de på manglende tiltro fra sagsbehandlere til, at kvinderne kan noget, meningsløse praktikker uden jobperspektiv, manglende udredning i sundhedssystemet og manglende rummelighed på arbejdspladserne som årsager til den lave tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kvinderne kommer selv med en række bud på, hvordan deres ledighedskurve kan knækkes. De efterspørger:

• Et større fokus på somaliske kvinders personlige ressourcer og potentialer
• At der bygges videre på medbragte uddannelser og erhvervserfaringer – herunder mulighed for ikke at skulle tage hele uddannelser om, men kunne tage supplerende kurser
• At både det offentlige og arbejdsgivere møder kvinderne uden forudbestemte holdninger, herunder at der ses bort fra påklædning, hudfarve, tro og navn og fokuseres mere på kvindernes egenskaber og kompetencer
• Mulighed for mere danskundervisning
• Hjælp til at komme i job – herunder hjælp til jobsøgning og etablering af praktikker med jobperspektiv.

Forskningsrapporten indeholder også en række overordnede anbefalinger til, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med at øge beskæftigelsen for denne målgruppe. De beror på en tværgående analyse af kvindernes fortællinger og anbefalinger samt inddragelse af øvrige undersøgelser og viden på området. Håbet er, at anbefalingerne kan bruges som input til nye innovative tiltag i beskæftigelsesindsatsen.

Du kan downloade rapporten her:
Somaliske kvinders fortællinger om arbejde og ledighed